Hvad er disc golf? - Discshoppen.dk

Hvad er disc golf?

Disc golf minder meget om golf - altså ud over det faktum, at du bruger discs i stedet for køller og en golfbold. En disc minder om en frisbee, men har nogle helt unikke egenskaber, som du nok skal blive bekendt med, hvis du giver sporten en chance.

Formålet i disc golf er at gennemføre hvert "hul" (eller bane) i færrest slag - i disc golf hedder det dog "kast" i stedet for slag.

Disc golf-banens udforming

Enhver disc golf-bane starter med et tee-område og ender med et mål. "Målet" er normalvis en metalkurv, der står hævet over jorden. Som spilleren bevæger sig ned ad banen, skal denne altid kaste fra der, hvor det sidste kast landede, nøjagtig som i golf.

Spiller I flere, er det den, der er længst væk fra kurven, der skal kaste. Uanset hvor mange kast, denne spiller er oppe på. Banens beskaffenhed med træer, buske, terræn og deslige kan volde mange problemer for spillerne.

Når du har "puttet" - altså fået din disc i kurven - er hullet eller banen færdig.

Kurven i disc golf er normalvis i metal og hævet over jorden

Disc golf er oftest gratis

Hvorimod golf ofte koster mange penge at spille, er disc golf som udgangspunkt gratis. Du kan finde mange baner i offentligt tilgængelige parker og skove (hvis du leder efter baner, kan vi anbefale appen UDisc). Samtidig tager det cirka halvt så lang tid at gennemføre en disc golf-bane som en almindelig golfbane.

Hvad skal du bruge for at komme i gang med disc golf?

Disc golf er utroligt let at gå til. Faktisk skal du bare bruge en disc. Du behøver ikke engang en bane. Så længe du har et sted, hvor du kan kaste din disc og et mål at kaste efter, kan du faktisk spille disc golf.

Når det så er sagt, er der med garanti en disc golf-bane i nærheden af dig. Faktisk er der over 60 disc golf-baner i Danmark (Kilde: Dansk Disc Golf Union), så det burde være muligt at finde en nær dig.

Discs er ret billige og koster fra omkring 75 kroner og op til 200 kroner for standard discs. Det afhænger alt sammen af plastikken, discens egenskaber, designer og så videre. Det gør sporten utrolig nem at gå til. Og når det så samtidig er muligt at købe discs i helt almindelige butikker og online, er der intet, der forhindrer dig i at komme i gang.

Hvis du overvejer at gå i gang med disc golf, har vi alle slags discs; puttere, midranges og drivers til alle niveauer.

Tæt på at putte en disc i disc golf

Typer af disc golf discs

En golf disc er lidt ligesom en frisbee, når det kommer til flyvemønster. Men discen er mindre i diameter og har en anden vægtfordeling og design af kanten, som tillader den at skære mere effektivt gennem luften. Så når du sammenligner en golf disc med en frisbee, vil en golf disc flyve længere, hvilket gør den sværere at kontrollere.

Når du skal vælge en golf disc for første gang, kan det være rigtig svært. Du vil gerne have en god oplevelse, og derfor er valget meget vigtigt. Vi opfordrer begyndere til at vælge en lettere disc og gerne en midrange disc.

Junior-spillere (under 12 her) kan med fordel gå efter en disc, der vejer omkring 140 gram eller mindre. Er du over 13, kan du bevæge dig op i 150 grams discs. Generelt bør begyndere undgå discs over 165 gram.

De kan bruges til det meste, og det betyder, du kan bruge den til både de længere kast (dit drive), til at nærme dig kurven (approach) og til at putte. Derfor er valget af en midrange disc også en økonomisk klog beslutning, da du får flere discs i én.

En midrange er ofte nemmere at kontrollere og er i midten af en kaste-tabel. Led efter en disc med omkring 5 i speed, så lidt fade og turn som muligt og med neutral stabilitet, når du starter.

Puttere og drivere

Når interessen og evnerne er på plads, kan du anskaffe dig en putter og en driver.

En putter er en disc, der minder meget om en traditionel frisbee. Både i form og flyvemønster. De flyver langsommere og har et mere kontrolleret, lige flyv. De er ideelle til at putte og til at lave præcisionskast omkring greenen.

En driver er derimod de hurtigst flyvende discs. Samtidig har de også de skarpeste kanter og kræver mest teknik, for at kunne kaste dem ordentligt. Begyndere bør undgå disse, indtil de er blevet gode til at kaste puttere og midranges.

Midranges har en lidt skarpere kant end en putter og bruges til kontrolleret skud, der stadig kræver fart og distance (mere end hvad en putter kan bruges til). En midrange er den mest alsidige disc i spillet. Denne anbefaler vi, hvis du starter ud og ikke køber flere discs.

Vi håber, det gav dig en god intro til disc golf. Mangler du en god starter disc eller et godt startsæt, finder du vores udvalg her.

Tilbage til blog